søndag den 25. oktober 2009

Min prins!



I sommeren år 2008, begyndte vi projekt baby!
Men det skulle vise sig at blive en udfordring.
Efter et par mdr. forsøg, og stadig ikke 2 streger på testen begyndte vi (læs jeg) at blive nervøs, for tidligt i vores forhold udviklede jeg en ukendt sygdom, som stadig ikke er opklaret.
Hver mdr. fik jeg ekstreme sviende smerter i underlivet, som i starten blev mistænkt som klamydia, men efter flere undersøgelser, var det stadig uvist hvad det var.
Jeg var derfor bange for at det måske havde gjort mig steril, for havde flere steder læst om lign. symptomer der havde gjort deres "ofre" sterile.

Men kort efter besøg hos lægen kommer de længe ventede 2 streger. 6 mdr tog det.
Ved at det intet er i forhold til mange andre, men blev meget nervøs.

Graviditeten var meget problemfri, og havde ingen lyster, og tog kun 8 kg på.
Kenni ville havde kønnet at vide, det var med sikkerhed, men da vi kom til misdannelses scanningen, glemte han at spørge, og da han spurgte efter, havde hun ikke tjekket.
Vi betalte derfor for en 3D scanning i uge 23-24, som var en stor skuffelse.
Kenni, farmor og Mia ville meget gerne kende kønnet men jeg ville ikke, men da vi sagde det til damen, sagde hun at det kunne vi ikke, enten eller, så det endte med at jeg sagde ja.
Vi fik dog kønnet at vide, men selve billederne var dårlige og slørede, så det tog i alt 3 ekstra scanninger for at lykkedes. Hvilket det næsten ikke gjorde. Resultatet var stadig ringe, og har senere fundet ud af at det har noget at gøre med at jeg har en kæmpe foranliggende moderkage!

Det var EN DRENG! Vores store ønske gik i opfyldelse.





I Juli 2009, flyttede vi ind i vores nye 3 værelses lejlighed, og dermed dømt baby klargøring.
Det var ekstremt lækkert at få noget større, så vi kunne have vores "eget" værelse, og hans sit.

Fredag den 23 Oktober Havde jeg termin, og som alle andre gravide på termin, var jeg gnaven og irriteret over at der intet skete. Men måtte jo væbne mig med tålmodighed, som alle andre!

Lørdag den 24 oktober fik jeg kraftige plukkeveer, og ringede til FG (Hvidovre) om eftermiddagen, jeg fik at vide at jeg skulle se tiden an, tage et bad, og sove lidt.
Det gjorde jeg så. Men da jeg vågnede var plukkeveerne væk, men erstattet af en ubehagelig følelse.
Af bar frustration og irritation, ringede jeg igen til FG og løj om at veerne var taget til.
Vi ringede til farmor og hun kørte os derind.

Vi blev lagt på en fødestue med det samme, da der ikke var andre ledige stuer, blev undersøgt: 1 cm åben, og der blev sat en CT scanner på.
Alt i alt, med frem blik på at blive sendt hjem igen senere. Der var kl 22.
Men kort tid efter opdagede de at bassens puls var alt for høj, og ville lade mig ligge lidt endnu.
Omkring kl. 01. kørte Kenni hjem mod Amager, da vi stadig fik at vide at vi ville blive sendt hjem.

Kort efter han var kørt steg bassens puls til 205, så pludselig stod der 5 fødselslæger på stuen og snakkede i munden på hinanden. Det var meget forvirrende, men én ting fik jeg fat i, han skulle ud, og det var NU!
Vi fik at vide at der var 50/50 chance for at ende i akut kejsersnit, men fik lov til at føde alm. 
Der blev ringet efter Kenni, der lige akkurat havde parkeret bilen, og sagt at nu tog de vandet.

Kl. 01.30 Søndag nat den 25 oktober, tog de vandet, lidt ubehageligt, men ikke noget forfærdeligt.
Pga. min vægt og at det hastede fik jeg lagt Epidural blokade med det samme, før veerne indtraf.
Det fik jeg lagt lidt i kl. 2. 
Men det forholder sig sådan, at den 25 oktober 2009, kl. 2 om natten skiftede vi om til vintertid, så da jeg lå og ventede på at min blokade virkede, begyndte urene at køre. 
Jeg troede seriøst at jeg var blevet fuldstændigt dopet med alverdens ting. Faktisk en ret sjov ting at huske... Synes JEG!



Veerne indtraf rigtigt omkring kl. 4, og var der 4 cm åben. Kl. 6 var jeg 6 cm åben, og da jordemoderen kort efter skal skrive nogle ting ned siger jeg at nu tager de altså gevaldigt til!
kl 6.10, altså 10 efter, er jeg 10 cm åben, og skal til at presse.
Presse perioden tager 1 time.

Søndag d. 25 Oktober 2009, kl. 07.10 er Sean født. Den dejligste dreng, på 3620 gram og 52 cm. Født som stjernekigger og med hånd på hovedet.

Men pga. hans hårde start, tager de ham akut, efter kun 5 min. på maven, og bringer ham til Neonatal afd. Hvor Kenni bar ham til.

Efter 4 timer, hvor jeg ikke har set ham rigtigt, får jeg lov til at komme ned til ham, stadig sengeliggende.
Han har slanger ud af næsen, antibiotika drop i hånden og ser farlig ud. Faktisk spørger jeg helt seriøst om det virkelig er ham.


Han skal være på antibiotika kur i 3 dage, og er derfor indlagt på barselsgangen.

Her er lidt billeder fra hans første dage!